PDF《KOMMISSIONEN》

2 i direktiv 2001/89/EF f?lgende definitioner: a) ?mist?nkt bedrift?: en svinebedrift med et eller flere svin, der mist?nkes for at v?re inficeret med klassisk svinepestvirus, eller en kontaktbedrift som defineret i artikel 2, litra v), i direktiv 2001/89/EF b) ?singletonreagent?: et svin, der giver positivt resultat i serologiske pr?ver for klassisk svinepest, men som ikke p? noget tidspunkt har v?ret i kontakt med klassisk svinepestvirus, og fra hvilket der ikke er p?vist infektionsspred- ning til kontaktsvin (2) c) ?epidemiologisk underenhed eller underenhed?: den bygning, det sted eller det areal i n?rheden, hvor grupper af svin p? en bedrift holdes p? en s?dan m?de, at de hyppigt har direkte eller indirekte indbyrdes kontakt, men samtidig holdes adskilt fra andre svin, der holdes p? samme bedrift d) ?kontaktsvin?: svin, der har v?ret holdt p? en bedrift i direkte kontakt med et eller flere svin, som mist?nkes for at v?re inficeret med klassisk svinepestvirus inden for de sidste

21 dage. KAPITEL II Beskrivelse af klassisk svinepest med s?rlig v?gt p? differentialdiagnose A. Indledning 1. Klassisk svinepest fremkaldes af et kappeb?rende RNA-virus, som tilh?rer Pestivirus-sl?gten af Flaviviridae-fami- lien. Dette virus er besl?gtet med dr?vtyggerpestivirusserne, der fremkalder bovin virusdiarré (BVDV) og border disease (BDV). Dette sl?gtskab har alvorlige diagnostiske konsekvenser, da der forekommer krydsreaktioner, som kan medf?re, at laboratoriepr?verne giver falsk-positive resultater. 2. Klassisk svinepestvirus er forholdsvis stabilt i fugtige ekskretioner fra inficerede svin, svinekroppe og fersk svinek?d og nogle svinek?dsprodukter. Det kan nemt inaktiveres med vaske- og reng?ringsmidler, fedtopl?sende midler, proteaser og almindelige desinfektionsmidler. 3. Den vigtigste naturlige infektionsvej er oro-nasal ved direkte eller indirekte kontakt med inficerede svin eller ved fodring med viruskontamineret foder. I omr?der med stor svinebel?gningsgrad spredes virus let mellem nabobe- drifter, hvor der holdes svin. Sygdommen kan ogs? overf?res via s?d fra inficerede orner. 4. Inkubationstiden hos det enkelte dyr er p? 7-10 dage, men under naturlige betingelser ses de kliniske tegn p? en bedrift m?ske f?rst 2-4 uger efter virussets introduktion eller endog senere, hvis der kun er tale om voksne avlssvin eller milde virusstammer. (1 ) N?r det afg?res, hvor mange pr?ver der skal tages til laboratorieunders?gelse, skal f?lsomheden af de anvendte test ogs? tages i betragtning. Det antal dyr, der tages pr?ver af, skal v?re st?rre end det antal, der er anf?rt i denne manual, hvis f?lsomheden af den anvendte test ikke er ret stor. (2 ) Singletonreagenter kan have en virusneutraliserende antistoftiter, som g?r fra akkurat positiv (hvilket som oftest er tilf?ldet) til st?rkt positiv. Ved en ny pr?vetagning kan singletonreagenter udvise en faldende eller konstant titer. Normalt giver kun f? svin i en bes?tning anledning til disse falsk-positive reaktioner. DA De Europ?iske F?llesskabers Tidende 9.2.2002 L 39/74 5. De kliniske tegn p? klassisk svinepest er meget forskelligartede og kan forveksles med mange andre sygdomme. Symptomernes alvor afh?nger hovedsagelig af dyrets alder og virussets virulens. Sygdomsforl?bet er normalt alvorligere hos yngre dyr end hos ?ldre dyr. Hos ?ldre avlssvin er infektionsforl?bet ofte mildt eller endog subklinisk. 6. Man skelner mellem klassisk svinepest i akut, kronisk og pr?natal form. B. Akut form 1. Den akutte form for klassisk svinepest optr?der oftest hos frav?nnede grise og fedesvin. De f?rste tegn er anoreksi, sl?vhed, feber, conjunctivitis, h?vede lymfeknuder, respiratoriske tegn og obstipation efterfulgt af diarré. De typiske bl?dninger i huden ses normalt p? ?rer, hale,........